Kampagne

Hvad laver vi?

Ung Aktion er en kampagnelinje på ØKO, der hvert år planlægger og gennemfører en ’ung-til-ung kampagne’. Ung Aktion fokuserer på at forbedre vilkårene for unge både i Danmark og i udviklingslande. Vi klæder unge på til at udvikle og afvikle kampagner, der oplyser om udviklingsproblematikker og fundraiser til konkrete projekter for unge i ulande.
Derfor rejser Ung Aktion hvert år til et udviklingsland, og udveksler med lokale unge igennem workshops og frivilligt arbejde, samt identificerer et eksisterende ungeprojekt som kampagnen vil støtte eller oprette. Her er en række eksempler på Ung Aktion kampagner:

 

Hvad lærer du?

Du bliver øvet i organisations- og koordineringsarbejde, i at tænke kreativt, innovativt og strategisk i forhold til at lave oplysningsarbejde. Du er f.eks. med til at lave oplæg for unge på andre skoler, workshops, plakater, flyers, film, festival m.m.

Du får træning i at debattere udviklingsproblematikker, lave research og behandle data samt at arbejde med sociale medier. Du får øvet dig i at skrive og holde oplæg for en større forsamling. Du får også introduktion til videoproduktion og -redigering.

Hvad kan du bruge det til?

Du vil blive bedre til at formidle og beskæftige dig med eventplanlægning, digitale medier, og du vil få kendskab til at arbejde med kampagner og udviklingsarbejde. Hovedsageligt vil du lære en bred vifte af kommunikationsværktøjer, som vil kunne styrke din faglige profil, når du I fremtiden skal arbejde med kommunikation og mennesker.